Fiskekonkurrence – Søndag den 3. sep. kl. 7.00 og Præmieoverrækkelse kl. 12.00
Vi mødes i Hornbæk Havneforening kl. 07.00, hvor der serveres morgenkaffe og rundstykker. Der er bådplads til godt 15 personer. Der er præmier til de 3 største fisk. Det koster 50 kr. for at deltage i konkurrencen og få morgenmad. Er du også til frikadeller, brød og surt, slipper du med 25 kr. mere. Tilmelding er senest torsdag den. 31. august kl. 20.00 til Jens Frederiksen på mob. 61171985 eller mail: jens_frederiksen@outlook.dk eller Finn Svendsen på mob. 21463263 eller mail: finnjsvendsen@hotmail.com

Kulturnat i Hornbæk – Fredag den 22. september kl. 17:00 – 22:00
Vi pynter op med kulørte lamper og byder byens borgere, gæster mv. velkommen ude som inde – alt efter vejret. Kom forbi og oplev den hyggelige stemning i foreningen og se vores dejlige klubhus. Baren er åben med kolde drikke og er et offentligt arrangement.

Linedance starter op igen – Torsdag den 5. oktober kl. 19:00 – 20:00
Vi er klar til en ny sæson med linedance og starter op én gang om måneden, i første omgang i oktober, november og januar. Vi har igen vores dygtige underviser Helen til at stå for arrangementet. Find cowboystøvlerne, træsko eller andet larmende fodtøj og evt. hatte frem og deltag i en hyggelig time i foreningen med Linedance.
Tilmelding i klubhuset. GRATIS og kun for medlemmer. Max 20 deltagere.
Baren åbner kl. 18:00.

”Sildens Dag” – Lørdag den 14. oktober fra kl. 12:00 – 16:00
Dagen står i sildens tegn. Det er et offentligt arrangement og kræver ikke medlemskab af foreningen. Der tilberedes 5 forskellige slags sild: kogesild, lagesild, flækkesild, røget sild og flødesild.
Spisning af de forskellige smagsprøver foregår i klubhuset, på terrasserne og ved borde og bænke på Stejlebakken. Vand, vin, øl og snaps mv. købes i baren.
Billetter til 100 kr. købes fra kl. 11.30 i Havneforeningen på selve dagen.
Gratis for børn under 7 år. Max. 300 deltagere.

FREDAGSKØKKEN starter igen – Fredag den 20. oktober kl. 18.00
Tine & Søren Halsø, Michael Sørensen og Ulla Skytte står for efterårets første fredagskøkken, hvor dagens menu er Forloren hare med tilbehør + dessert.
Pris pr. person 80 kr. Kun for medlemmer og max. 40 deltagere.
Tilmelding og betaling i klubhuset fra søndag den 17. september.

FREDAGSKØKKEN – Fredag den 3. november kl. 18.00
Her kommer Tilli & Co. og serverer en vaskeægte sønderjysk specialitet:
Oksesteg med gammeldags hvidkål, kartofler, brun sovs og ribs + Citronfromage til dessert. Pris pr. person 80 kr. Kun for medlemmer og max. 40 deltagere.
Tilmelding og betaling i klubhuset fra søndag den 8. oktober.

Bankospil – Torsdag den 9. november kl. 18.30
Vi mødes til det traditionelle årlige bankospil i Havneforeningens klubhus, hvor juleanden og andre gode præmier står på spil! Havneforeningen har MobilePay og dankortautomat, så kontanter er ikke nødvendigt, men kan benyttes.
Ingen tilmelding – man møder bare op til ”Først til mølle”.

Linedance – Torsdag den 16. november kl. 19:00 – 20:00
Vi har igen vores dygtige underviser Helen til at stå for arrangementet.
Find cowboystøvler, træsko eller andet larmende fodtøj og evt. hatte frem og deltag i en hyggelig time i foreningen med Linedance.
Tilmelding i klubhuset. GRATIS og kun for medlemmer. Max 20 deltagere.
Baren åbner kl. 18:00.

Julefrokost – Lørdag den 18. november kl. 14.00
Line og Susse m.fl. sørger for skøn julemad. Vi mødes i klubhuset til hjemmelavet ”Ta’ selv Julebord”. Pris ca. 150,- kr. Kun for medlemmer. Tilmelding og betaling foregår i klubhuset fra søndag den 22. oktober. Max 40 deltagere.

”Jul I Den Gamle Skurby”- Lørdag d. 2. og Søndag d. 3. december kl. 11.00 – 16.00
Kom til julemarked i skurbyen. Havneforeningen holder åbent og sælger æbleskiver og gløgg. Ca. 20 skure omdannes til julesmykkede salgsboder med bl.a. flotte adventskranse, juledekorationer, hjemmelavede delikatesser og masser af fine julegaveidéer.

Havneforeningen har åbent 1. juledag den 25. dec. kl. 11.00 – 15.00 og 2. juledag den 26. dec. kl. 10.00 -15.00.

Godt Nytår v/Krause – Mandag den 1. januar 2024 fra kl. 11.00 – 14.00
Her serverer Krause Baked beans (cowboymad) til fin pris.
Ingen tilmelding – man møder bare op!

Yderligere arrangementer vil blive slået op med pris, tid, sted og tilmelding på opslagstavlen i Havneforeningen, på mail og vores hjemmeside samt på Facebook.

Hvis du/I har gode idéer til arrangementer, så sig til – også hvis man gerne vil stå for det!!!

På Facebook kan du se, hvis en lørdag er udlejet og derfor lukket for medlemmer
Husk at melde adresseflytning og ny mailadresse

Følg os og hold dig opdateret på Facebook og vores Hjemmeside