18 medlemmer fra Hornbæk Havneforening mødtes lørdag den 7. marts i forhallen til Kulturværftet i Helsingør kl. 11.00, og gik sammen til Hal 16, hvor medlemmer fra Havneforeningens smakkegruppe viste rundt i Helsingørs Maritime Værksted for Træbåde. Ted Aagaard, Lars Jensen og Maria Dalsgaard viste hvor langt renoveringen af vores smakke ”Silden” var nået og fortalte om de øvrige træskibe, der er under restaurering i Hal 16. Efter rundvisningen i Hal 16 gav Havneforeningen en forfriskning på Borgerkroen, hvor også de fleste deltagere, for egen regning, nød et stykke smørrebrød.

Fotos: Grete Heisel