En stor tak til alle jer, der var med til at få Havnefesten op at stå og skabe den flotte omsætning på godt kr. 1.350.000. Husk, at næste år er der igen brug for frivillige kræfter! Allerede nu kan man melde sig som frivillig hjælper til Havnefesten 2018.

  • Fiskekonkurrence. På grund af muligt fiskestop i Øresund af bl.a. torsk, afventer vi en endelig dato for en fiskekonkurrence.
    Datoer vil blive slået op på Havneforeningens opslagstavle og hjemmeside med tid og sted. Alle med mailadresse får besked når dato foreligger.
  • Den store succes FREDAGSKØKKEN starter igen den 2.fredag i oktober og fortsætter frem til og med april. Der serveres gode danske retter til billige penge. Tilmelding og betaling i klubhuset tidligst en måned før og senest søndagen før. Se også menukortet på opslagstavlen i klubhuset og på Havneforeningens hjemmeside www.havneforeningen.net. Tilmelding til oktobermenuen kan ske fra søndag den 17. september 2017. Datoerne for kommende fredagskøkkener er:  13.oktober /12.januar  / 9.februar /9.marts / 13.april  (Se menuen på opslagstavlen)
  • Lørdag den 21. oktober 2017: ”Sildens Dag” fra kl. 12 til 16. Dagen står i sildens tegn. Der tilberedes forskellige slags sild – kogesild, lagesild, flækkesild, røget sild og flødesild. Spisningen foregår i Havneforeningens klubhus, på terrassen eller i teltet på stejlebakken. Der kan købes øl, vin, vand og snaps i baren til rimelige priser. Jarl kommer og underholder på sin harmonika Pris kr. 60,- / børn gratis. Billetter købes fra kl. 11.30 i Havneforeningen på selve dagen.
  • Tirsdag den 7. november 2017 kl. 18.30!: Bankospil. Vi mødes til det traditionelle årlige bankospil i Havneforeningens lokale, hvor juleanden står på spil! Programmet er det vanlige med masser af gode præmier. Husk rigtige penge!
  • Søndag den 12. nov. kl. ca. 11.00: Flækkesild. Ved fælles hjælp vil der blive serveret Havneforeningens specialitet ”Karls flækkesild med tyttebærsyltetøj ad libitum” til kr. 25,- pr. per.
  • Lørdag den 25. november 2017 kl. 14.00: Julefrokost. Vi mødes i klubhuset til hjemmelavet ”Ta’ selv julebord”. Pris kr. 120,-. Tilmelding og betaling foregår i klubhuset fra søndag den 5. november.
  • Lørdag den 2. og søndag den 3. dec. Kl. 11.00 til 16.00: ”Jul I Den Gamle Skurby”. Kom til julemarked i skurbyen. Havneforeningen holder åbent og sælger æbleskiver og gløgg.  Ca. 20 skure omdannes til julesmykkede salgsboder med bl.a. flotte adventskranse, juledekorationer, hjemmelavede delikatesser og masser af fine julegaveideer.
  • 1. og 2. Juledag 2017 holder Havneforeningen åbent fra 10.00 – 14.00. I tilfælde aflysning se opslag i udhængsskabet ved hoveddøren.
  • Mandag den 1. januar 2018 fra kl. ca. 11.00: Surprise ála Leif and Michael. Almost same procedure as last year! But no open sandwiches.

Yderligere arrangementer vil blive slået op med pris, tid, sted
og tilmelding på opslagstavlen i Havneforeningen og på vores hjemmeside.

Send din mailadresse til: info@havneforeningen.net og få fremover alle Havneforeningens nyheder pr.mail.
Husk at melde adresseflytning og ny mailadresse.

Hilsen,
Bestyrelsen

H O R N B Æ K H A V N E F O R E N I N G